2. Thi i dette sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor himmelske Bolig;
3. dog saa, at vi maae findes iklædte, ikke nøgne.
4. Thi saa længe vi ere i denne Hytte sukke vi besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, at det Dødelige kunde blive opslugt af Livet.
5. Men den, som beredte os just til dette, er Gud, som og gav os Aanden til Pant.
6. Derfor ere vi altid frimodige, endog vi vide, at medens vi ere tilhuse i Legemet, ere vi borte fra Herren;