1. Thi vi vide, at dersom vort jordiske Huus, denne Hytte, nedbrydes, have vi en Bygning af Gud, et Huus, som ikke er gjort med Hænder, evigt i Himlene.
2. Thi i dette sukke vi, længselsfulde efter at overklædes med vor himmelske Bolig;
3. dog saa, at vi maae findes iklædte, ikke nøgne.
4. Thi saa længe vi ere i denne Hytte sukke vi besværede, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, at det Dødelige kunde blive opslugt af Livet.
5. Men den, som beredte os just til dette, er Gud, som og gav os Aanden til Pant.
6. Derfor ere vi altid frimodige, endog vi vide, at medens vi ere tilhuse i Legemet, ere vi borte fra Herren;
7. (thi i Tro vandre vi, ikke i Beskuelse;)
8. dog ere vi frimodige og have mere Behagelighed til at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.