6. hvilken og gjorde os dygtige til at være den nye Pagts Tjenere, ikke Bogstavens, men Aandens; thi Bogstaven ihjelslaaer, men Aanden levendegjør.
7. Men dersom den dødbringende Bogstavens Tjeenste, indgraven i Stene, skete i Herlighed, saa at Israels børn ikke kunde betragte Moses' Ansigt formedelst hans Ansigts herlighed, som dog skulde forsvinde:
8. hvi skulde da ikke Aandens Tjeneste end mere være i Herlighed?
9. Thi dersom Fordømmelsens Tjeneste var i herlighed, er meget mere retfærdiggjørelsens Tjeneste overflødig i Herlighed.
10. Ja det, som havde Herlighed, var i denne henseende end ikke herligt imod den overvættes herlighed.
11. Thi dersom det, som skulde afskaffes, var i Herlighed, da skal det, som bliver, meget mere være i herlighed.
12. Efterdi vi derfor have saadant Haab, bruge vi stor Frimodighed.
13. og gjøre ikke som Moses, der lagde et Dække over sit Ansigt, at Israels børn ikke skulde beskue det, førend det, som skulde afskaffes, fik Ende,
14. Men deres Sind er forhærdet; thi indtil denne Dag forbliver det samme Dække under det gamle testamentes Læsning uafdraget; thi kun ved Christus hæves det.