8. Ja, dersom jeg endog vilde rose mig ydermere af den Magt, som Herren gav os til Eders Opbyggelse, og ikke til Eders Nedbrydelse, da vilde jeg ikke blive beskæmmet.
9. Paa det jeg ikke skal synes at ville forfærde Eder ved Breve,
10. (thi Brevene, sige de, ere svare og stærke, men den legemlige Nærværelse er svag, og Tanken kraftesløs):
11. da vide en Saadan, at just som vi ere med Ord ved Breve fraværende, saaledes ville vi og være i Gjerning nærværende.
12. Thi vi tør ikke regne os iblandt eller ligne os med Somme, der prise sig selv; men disse indsee ikke, at de maale sig med sig selv og ligne sig ved sig selv.
13. Vi derimod rose os ikke af det, som ikke er os tilmaalt, men deraf, at vi efter maalet af vor Kreds, hvilket Maal Gud har tildeelt os, have naaet ogsaa til Eder.
14. Thi vi overskride ikke vor Grændse som de, der ei have naaet til Eder; thi ogsaa indtil Eder ere vi komne i Christi Evangelium;
15. saa vi ikke rose os af det, som ikke er os tilmaalt i fremmede Arbeider, men vi have det Haab, at naar Eders Tro voxer, ville vi hos Eder komne langt videre, efter den os anviste Kreds,
16. at prædike Evangelium for dem, som boe paa hiin Side Eder, men ikke rose os i en Aandens Kreds af det allerede Fuldførte.