15. Og i denne Fortrøstning vilde jeg kommet til Eder før, at I atter skulde annammeet en Velgjerning,
16. og igjennem Eders Stad draget til Macedonien, og atter fra Macedonien kommet til Eder, og blevet ledsaget af Eder til Judæa.
17. har jeg derfor vel viist Letsindighed, der jeg besluttede dette? Eller hvad jeg beslutter, beslutter jeg det efter Kjødet, saa at der hos mig er baade Ja, Ja og Nei, Nei?
18. Saasandt Gud er trofast, var vor tale til Eder ikke Ja og Nei.
19. Thi Guds Søn, Jesus Christus, som er prædiket iblandt Eder ved os, ved mig og Silvanus og Timotheus, var ikke Ja og Nei, men Ja var i ham.
20. Thi saa mange som Guds Forjættelser ere, ere de i ham Ja, og i ham Amen, Gud til Ære formedelst os.
21. Men den, som holder os med Eder faste til Christus, og som salvede os, er Gud,
22. som og beseglede os og gav os Aanden til pant i vore Hjerter.
23. Men jeg kalder Gud til Vidne over mig, at jeg, for at skaane Eder, endnu ikke er kommen til Corinth.