4. Men om nogen Enke har Børn eller Børnebørn, da lad dem først lære at øve gudelig Kjærlighed mod deres eget Huus og vederlægge Forældre; thi dette er godt og behageligt for Gud.
5. Men den, som er en ret Enke og forladt, har sat sit Haab til Gud og bliver ved i Bønner og Paakaldelser Nat og Dag.
6. Men den Vellystige er levende død.
7. Forkynd og dette, paa det de maae være ustraffelige.
8. Men dersom Nogen ikke har Omsorg for sine Egne og meest for sine Huusfolk, den har nægtet Troen og er værre end en Vantro.
9. En enke bør ikke udnævnes yngre end Tresindstyve Aar, som har være et Mands Hustru.
10. som har Vindesbyrd for gode Gjerninger, at hun har opfødt Børn, at hun har gjerne laant Huus, at hun har toet de helliges Fødder, at hun har forsørget de Betrængte, at hun har lagt sig efter al god Gjerning.
11. Men undslaa dig for unge Enker; thi naar de af Kaadhed opsætte sig imod Christus, ville de giftes,
12. og have den Dom, at de have sveget den første Tro.
13. Tilmed lære de Ørkesløse at løbe omkring i Husene, dog ikke alene ørkesløse, men ogsaa med Skvalder og ufornøden handel, talende, hvad ikke sømmer sig.
14. Derfor vil jeg, at de unge Enker skulle giftes, føde Børn, styre Huset, ingen Anledning give Modstanderne til slet Omtale.
15. Thi allerede have Nogle vendt sig bort efter Satan.
16. Dersom nogen troende Mand eller Kvinde har Enker, da lad ham forsørge dem, og lad ikke Menigheden besværes, at den kan forsørge de rette Enker.
17. Da Ældste, som ere gode Forstandere, skal man holde dobbelt Ære værd, meest dem, som arbeide i Tale og Lærdom.