1. De Ældste iblandt Eder formaner jeg som en Med-Ældste og Vidne til Christi Lidelser, som den, der og har Deel i Herligheden, der skal aabenbares:
2. vogter Guds Hjord, som er iblandt Eder, og vaager over den, ikke tvungne, men frivillig, ikke for slet Vindings Skyld men med Redebonhed;
3. ikke som de, der ville herske over Herrens Arv, men som Mønstre for Hjorden;
4. og naar da Overhyrden aabenbares, skulle I erholde Ærens uforvisnelige Krands.
5. Desligeste, I Unge værer de Ældste underdanige; men værer alle hverandre underdanige og smykker Eder med Ydmyghed; thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade.
6. Derfor ydmyger Eder under Guds Vældige Haand, at han maa i sin Tid ophøie Eder.