1. Kan dog Nogen af Eder, naar han har Sag med en anden, føre det over sit Sind at søge Dom hos de Vanhellige, og ikke hos de Hellige?
2. Vide I ikke, at de Hellige skulle dømme Verden? og dersom Verden dømmes ved Eder, ere I da uværdige til at dømme i de ringeste sager?
3. Vide I ikke, at vi skulle dømme Englene? end sige timelige Ting!
4. Naar I da have Sager om det Timdelige, da sætte I dem til Dommere, som ere intet agtede i Menigheden.
5. Jeg siger det Eder til Blusel: saa er der da ingen Viis iblandt Eder, end ikke en, som kunde dømme imellem sine Brødre?
6. Men Broder gaaer i Rette med Broder, og det er for de Vantroe!
7. Overalt er det jo allerede en Feil iblandt Eder, at I have Sager med hverandre. Hvi lide I ikke hellere Uret? hvi lade I Eder ikke hellere besvige?
8. Men I gjøre Uret og besvige, og det Brødrene!
9. Eller vide I ikke, at de Uretfærdige skulle ikke arve Guds Rige? Farer ikke vild! Hverken Skjørlevnere, ei heller Afgudsdyrkere, ei heller Hoerkarle, ei heller Blødagtige, ei heller de, som synde imod Naturen,