1. Saaledes agte hvert Menneske os som Christi Tjenere og Huusholdere over Guds Hemmeligheder.
2. Iøvrigt udkræves af Huusholdere, at de maae findes troe.
3. Men mig er det saare lidet, at dømmes af Eder eller af en menneskelig Ret; ja, jeg dømmermig end ikke selv.
4. Vel veed jeg Intet med mig selv, dog er jeg dermed ikke retfærdiggjort; men Herren er den, som mig dømmer.
5. Derfor dømmer ikke Noget for Tiden, indtil Herren kommer, som og skal føre til Lyset det, som er skjult i Mørket, og aabenbare Hjerternes Raad; de skal hver vederfares sin Lov af Gud.
6. Men dette, Brødre! har jeg hentydet paa mig selv og Apollos for Eders Skyld, at I kunne lære af os, ikke at tænke høiere, end skrevet er, at ikke Nogen for Eens Skyld skal opblæse sig mod den Anden.
7. Thi hvo giver dig Fortrin? og hvad har du, som du ikke har annammet? men dersom du og har annammet det, hvi roser du dig, som du havde ikke annammet det?
8. I ere allerede blevne mætte, I ere allerede blevne rige, I ere blevne Herrer, foruden os, og gid I bare blevne Herrer, paa det og vi kunde blive det med Eder.
9. Thi mig synes, at Gud har fremstillet os Apostler som de Ringeste, som henantvordede til Døden; thi vi ere blevne et Skuespil for Verden baade for Engle og Mennesker.
10. Vi ere Daarer for Christi Skyld, men I ere kloge i Christus; vi skrøbelige, men I stærke; I herlige, men vi foragtede.