40. Og der er himmelske Legemer, og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.
41. Een er Solens Glands, en anden Maanens Glands en anden Stjernernes Glands; thi en Stjerne overgaaer den anden i Klarhed.
42. Saaledes er og de Dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det opstaaer i Uforkrænkelighed;
43. det saaes i Vanære, det opstaaer i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det opstaaer i Kraft;
44. der saaes et sandseligt Legeme, der opstaaer et aandeligt Legeme. Der er et sandseligt Legeme, der er ogsaa et aandeligt Legeme.
45. Saaledes er der ogsaa skrevet: det første Menneske, Adam, er bleven en levende Sjæl, den sidste Adam til en levendegjørende Aand.
46. Det Aandelige er ikke det første, men det Sandselige; derefter det Aandelige.
47. Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske, Herren, er af Himmelen.
48. Saadan som den Jordiske var, saadanne ere og de Jordiske; og saadan som den Himmelske er, saadanne ere og de Himmelske.
49. Og ligesom vi have baaret den Jordiske Billede, saa skulle vi og bære den Himmelskes Billede.
50. Men dette siger jeg, Brødre! at Kjød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ei heller skal Forkrænkelighed arve Uforkrænkelighed.
51. See, jeg siger Eder en Hemmelighed: vi skulle vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres,
52. i en Hast, i et Øieblik, ved den sidste Basune; thi Basunen skal lyde, og de Døde skulle opstaae uforkrænkelige, og vi skulle forandres.
53. Thi det bør dette Forkrænkelige at iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige at iføres Udødelighed.