Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Korinterne 15:38-51 Danske Bibel 1871 (DA1871)

38. Men Gud giver det et Legeme, ligesom han vil, og hver Sæd sit eget Legeme.

39. Alt Kjød er ikke det samme Kjød, men eet er Menneskets Kjød, et andet Kvæget, et andet Fiskenes, et andet Fuglenes.

40. Og der er himmelske Legemer, og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes.

41. Een er Solens Glands, en anden Maanens Glands en anden Stjernernes Glands; thi en Stjerne overgaaer den anden i Klarhed.

42. Saaledes er og de Dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det opstaaer i Uforkrænkelighed;

43. det saaes i Vanære, det opstaaer i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det opstaaer i Kraft;

44. der saaes et sandseligt Legeme, der opstaaer et aandeligt Legeme. Der er et sandseligt Legeme, der er ogsaa et aandeligt Legeme.

45. Saaledes er der ogsaa skrevet: det første Menneske, Adam, er bleven en levende Sjæl, den sidste Adam til en levendegjørende Aand.

46. Det Aandelige er ikke det første, men det Sandselige; derefter det Aandelige.

47. Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske, Herren, er af Himmelen.

48. Saadan som den Jordiske var, saadanne ere og de Jordiske; og saadan som den Himmelske er, saadanne ere og de Himmelske.

49. Og ligesom vi have baaret den Jordiske Billede, saa skulle vi og bære den Himmelskes Billede.

50. Men dette siger jeg, Brødre! at Kjød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ei heller skal Forkrænkelighed arve Uforkrænkelighed.

51. See, jeg siger Eder en Hemmelighed: vi skulle vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres,

Læs fyldestgørende kapitel 1. Korinterne 15