10. Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade mod mig har ikke været forgjeves; men jeg har arbeidet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig.
11. Hvad heller det da er mig eller de Andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I.
12. Men naar da Christus prædikes at være opstanden fra de Døde, hvorledes sige da Nogle i blandt Eder, at der ikke er Dødes Opstandelse?
13. Men dersom der ikke er Dødes Opstandelse, da er ikke heller Christus opstanden.
14. Men er Christus ikke opstanden, da er vor Prædiken jo forgjeves, og saa er og Eders Tro forgjeves.
15. Vi blive da og fundne som falske Vidner om Gud, idet vi have vidne om Gud, at han opriste Christus, hvilken han ikke har opreist, dersom nelmlig de Døde ikke opreises.
16. Thi dersom de Døde ikke opstaae, da er Christus ikke heller opstanden.
17. Men dersom Christus ikke er opstanden, da er Eders Tro forfængelig; saa ere I endnu iEders Synder;
18. saa ere og de fortabte, som ere hensovne i Christus.
19. Haabe vi alene paa Christus i dette Liv, da ere vi de elendigste af alle Mennesker.
20. Men nu er Christus opstanden fra de Døde og er bleven den Førstegrøde af de hensovnede.
21. Thi efterdi Døden kom ved et Menneske, er og de Dødes Opstandelse kommen ved et Menneske.
22. Thi ligesom Alle døde i Adam, saa skulle og Alle levendegjøres i Christus.
23. Dog hver i sin Orden: den første Grøde er Christus, dernæst de, som ere Christi, udi hans Tilkommelse.
24. Derpaa kommer Enden, naar han har overantvordet Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort alt Fyrstendømme og al Vælde og Magt.