31. Thi I kunne alle prophetere, den Ene efter den Anden, at Alle kunne lære, og Alle blive formanede.
32. Ogsaa Propheters Aander ere Propheter underdanige.
33. Thi Gud er ikke Forvirringens men Fredens Gud. Ligesom i alle de Helliges Menighedeer
34. tie Eders Kvinder i Forsamlingerne; thi det er dem ikke tilstedt at tale, men at være underdanige, ligesom Loven og siger.
35. Men ville de lære Noget, da adspørge de deres egne Mænd hjemme; thi det lader Kvinder ilde at tale i en Menighed.
36. Eller er Guds Ord udgaaet fra Eder? Eller er det kommet til Eder alene?
37. Dersom Nogen lader sig tykke, at han er en Prophet eller Aandelig, han betænke det, som jeg skriver til Eder, at det er Herrens Bud.
38. Men erkjender Nogen det ikke, da lade han være!
39. Derfor, Brødre! tragter efter de prophetiske Gaver, og formener ikke at tale med fremmede Tungemaal.