Gamle Testamente

Nye Testamente

1. Korinterne 12:16-29 Danske Bibel 1871 (DA1871)

16. Og dersom Øret vilde sige: fordi jeg ikke er Øie, derfor hører jeg ikke til Legemet, mon det derfor ikke hører til legemet?

17. Dersom det ganske Legeme var Øie, hvor blev da Hørelsen? Dersom det ganske Legeme var Hørelse, hvor blev da Lugten?

18. Men nu har Gud sat Lemmer, ethvert af dem, i Legemet, eftersom han vilde.

19. Dersom de alle vare eet Lem, hvor blev da Legemet?

20. Men nu ere der vel mange Lemmer, dog kun eet Legeme.

21. Øiet kan ikke sige til Haanden: jeg har dig ikke behov, eller atter Hovedet til Fødderne: jeg har Eder ikke behov.

22. Meget mere ere de Lemmer paa Legemet fornødne, som synes at være de skrøbeligste;

23. og de, som synes os at være de anseeligste, dem tillægge vi des mere Ziir; og de, som lade os ilde, dem pryde vi des mere;

24. de derimod, som lade os vel, have det ikke behov. Men Gud har saaledes sammenføiet Legemet, at han tillagde de ringere Dele mere Ære;

25. paa det der ikke skal være Splid i Legemet, men at Lemmerne skulle have lige Omhyggelighed for hverandre;

26. saa at, enten eet Lem lider lide alle Lemmerne med, eller eet Lem bliver holdet i Ære, glæde alle Lemmerne sig med.

27. Men I ere Christi Legeme og Lemmer enhver i sær.

28. Gud har sat i Menigheden først Apostler, for det Andet Propheter, for at det Tredie Lærere, dernæst dem, som gjøre kraftige Gjerninger, derefter dem, som have Gaver til at helbrede, til at hjælpe, til at styre, til at tale adskillige tungemaal.

29. Monne Alle være Apostler? monne Alle være propheter? monne Alle være Lærere? monne Alle gjøre kraftige Gjerninger?

Læs fyldestgørende kapitel 1. Korinterne 12