12. Derfor, hvo som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.
13. Eder er ingen Fristelse paakommen uden menneskelig; men Gud er trofast, som ikke skal lade Eder fristes over Eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens udgang saaledes, at I det kunne taale.
14. Derfor mine Elskelige, flyer fra Afgudsdyrkelsen.
15. Jeg taler som til Forstandige; dømmer I det, jeg siger.
16. Velsignelsens kalk, som vi velsigne, er den ikke Christi Blods Samfund? det Brød, som vi bryde, er det i Christi Legemes Samfund?
17. Eet Brød, eet Legeme ere vi mange; thi vi ere alle deelagtige i det ene Brød.
18. Seer til Israel efter Kjødet; de som æde Offerne, ere de ikke deelagtige i Alteret?
19. Hvad siger jeg da? at en Afgud er Noget? eller at Afguds-Offer er Noget?
20. Nei! men hvad Hedningerne Offre, offre de Djævelene, og ikke Gud; men jeg vil ikke, at I skulle have Samfund med Djævelene.
21. I kunne ikke drikke Herrens Kalk og Djævelens Kalk; I kunne ikke være deelagtige i Herrens Bord og Djævelens Bord.
22. Eller ville vi opvække Herren til Nidkjærhed? monne vi være stærkere end han?
23. Alt er mig tilladt, men ikke Alt er nyttigt; Alt er mig tilladt, men ikke Alt opbygger.
24. Ingen see paa sit Eget, men ehver paa Næstens.
25. Alt hvad som sælges i Slagterbod, det æder, uden at spørge for Samvittighedens Skyld;
26. thi Jorden er Herrens og dens Fylde.
27. Og dersom nogen af de Vantroe indbyder Eder, og I ville gaae derhen, da æder alt det, som sættes for Eder, uden at spørge for Samvittighedens Skyld.