10. Knurrer ei heller, som og nogle af dem knurrede, og blevne ødelagte af Fordærveren.
11. Alt dette skete dem til Exempel, men det er skrevet os til Advarsel, til hvilke de sidste Tider ere komne.
12. Derfor, hvo som tykkes at staae, see til, at han ikke falder.
13. Eder er ingen Fristelse paakommen uden menneskelig; men Gud er trofast, som ikke skal lade Eder fristes over Eders Formue, men skal gjøre baade Fristelsen og dens udgang saaledes, at I det kunne taale.
14. Derfor mine Elskelige, flyer fra Afgudsdyrkelsen.
15. Jeg taler som til Forstandige; dømmer I det, jeg siger.
16. Velsignelsens kalk, som vi velsigne, er den ikke Christi Blods Samfund? det Brød, som vi bryde, er det i Christi Legemes Samfund?
17. Eet Brød, eet Legeme ere vi mange; thi vi ere alle deelagtige i det ene Brød.
18. Seer til Israel efter Kjødet; de som æde Offerne, ere de ikke deelagtige i Alteret?
19. Hvad siger jeg da? at en Afgud er Noget? eller at Afguds-Offer er Noget?
20. Nei! men hvad Hedningerne Offre, offre de Djævelene, og ikke Gud; men jeg vil ikke, at I skulle have Samfund med Djævelene.
21. I kunne ikke drikke Herrens Kalk og Djævelens Kalk; I kunne ikke være deelagtige i Herrens Bord og Djævelens Bord.
22. Eller ville vi opvække Herren til Nidkjærhed? monne vi være stærkere end han?
23. Alt er mig tilladt, men ikke Alt er nyttigt; Alt er mig tilladt, men ikke Alt opbygger.
24. Ingen see paa sit Eget, men ehver paa Næstens.