10. Derudi bestaar Kjærligheden: ikke at vi have elsket Gud, men at han har elsket os og har udsendt sin Søn til en Forsoning for vore Synder.
11. I elskelige! har Gud saaledes elsket os, da ere vi og skyldige at elske hverandre.
12. Ingen har nogen Tid seet Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans Kjærlighed er fuldkommet i os.
13. Derpaa kjende vi, at vi blive i ham, og han i os, fordi han gav os af sin Aand.
14. Og vi have seet og vidne, at Faderen udsendte Sønnen at være Verdens Frelser.
15. Hvo som bekjender, at Jesus er Guds Søn, i ham bliver Gud, og han i Gud.
16. Og vi have erkjendt og troet den Kjærlighed, som Gud har har til os. Gud er Kjærlighed, og hvo som bliver i Kjærlighed, bliver i Gud, og Gud i ham.
17. Derudi fuldkommes Kjærligheden hos os, at vi have frimodighed paa Dommens dag, fordi ligesom han er, saa ere og vi i denne Verden.
18. Frygt er ikke i Kjærligheden, men den fuldkomne Kjærlighed driver Frygten ud, thi Frygt bringer Pine; men hvo som frygter, er ikke fuldkommet i Kjærligheden.
19. Vi elske ham, fordi han elskede os først.
20. Dersom Nogen siger: jeg elsker Gud, og hader sin Broder, han er en Løgner; thi hvo som ikke elsker sin Broder, som han har seet, hvorledes kan han elske Gud, som han ikke har seet?
21. Og dette Bud have vi af ham, at den, som elsker Gud, skal og elske sin Broder.