5. Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.
6. Kommer, lader os tilbede og nedbøje os, lader os bøje Knæ for Herren, vor Skabers Ansigt!
7. Thi han er vor Gud, og vi ere det Folk, han føder, og den Hjord, hans Haand leder: Vilde I dog i Dag høre hans Røst!
8. Forhærder ikke eders Hjerte, som ved Meriba, som paa den Dag ved Massa udi Ørken,
9. hvor eders Fædre fristede mig; de prøvede mig, og de saa min Gerning.
10. Fyrretyve Aar kededes jeg ved den Slægt og sagde: De ere et Folk, som farer vild med Hjertet, de kendte ikke mine Veje,