1. Herre! Gud, hvem Hævnen hører til, Gud, hvem Hævnen hører til, aabenbar dig herligt!
2. Rejs dig, du Jordens Dommer! bring Gengældelse over de hovmodige.
3. Herre! hvor længe skulle de ugudelige, hvor længe skulle de ugudelige fryde sig?
4. De udgyde en Strøm af Ord, de føre fræk Tale; de rose sig selv, alle de, som øve Uret.
5. Herre! de knuse dit Folk og plage din Arv.
6. De ihjelslaa Enken og den fremmede og myrde de faderløse.
7. Og de sagde: Herren ser det ikke, og Jakobs Gud mærker det ikke.
8. Giver dog Agt, I ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer! naar ville I blive kloge?
9. Mon han, som plantede Øret, ikke skulde høre? eller mon han, som dannede øjet, ikke skulde se?
10. Mon han, som advarer Hedningerne, ikke skulde straffer han, som lærer et Menneske Kundskab!
11. Herren kender Menneskenes Tanker, thi de ere Forfængelighed.
12. Salig er den Mand, som du, Herre! advarer, og den, du underviser ud af din Lov
13. for at skaffe ham Hvile fra de onde Dage, indtil der bliver gravet en Grav for den ugudelige.