9. Thi alle vore Dage er svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.
10. Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.
11. Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?
12. Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.
13. Vend om, Herre! hvor længe -? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.
14. Mæt os alle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
15. Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de var, som vi have set Ulykke.