8. Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.
9. Thi alle vore Dage er svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.
10. Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.