5. Du bortskyller dem, de blive som en Søvn, om Morgenen ere de som Græs, der gaar bort.
6. Om Morgenen blomstrer det, og det gaar bort, om Aftenen afhugges det og tørres.
7. Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Harme.
8. Du har sat vore Misgerninger for dine Øjne, vor skjulte Synd for dit Ansigts Lys.
9. Thi alle vore Dage er svundne bort i din Vrede, vi have hentæret vore Aar som en Tanke.