10. Vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og er der Styrke, firsindstyve Aar; og deres Stolthed er Møje og Forfængelighed; thi hastelig gaar den forbi, og vi flyve derfra.
11. Hvo kender din Vredes Magt og din Harme, saaledes som Frygten for dig udkræver?
12. Lær os saaledes at tælle vore Dage, at vi bekomme Visdom i Hjertet.
13. Vend om, Herre! hvor længe -? og lad det gøre dig ondt over dine Tjenere.
14. Mæt os alle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.
15. Glæd os efter de Dage, som du har plaget os, efter de var, som vi have set Ulykke.
16. Lad din Gerning aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn.
17. Og Herrens, vor Guds, Livsalighed være over os, og gør du vore Hænders Gerning fast for os, ja, gør vore Hænders Gerning fast!