4. Naar mine Fjender vige tilbage, da skulle de støde an og omkomme for dig.
5. Thi du har udført min Ret og min Sag; du har sat dig paa Tronen, du, som dømmer Retfærdighed:
6. Du truede Hedninberne, du tilintetgjorde den ugudelige, du udslettede deres Navn evindelig og altid.
7. Fjenderne ere ikke mere, de ere ødelagte evindelig; og du har nedbrudt Stæderne, deres Ihukommelse er forsvunden med dem.
8. Men Herren skal blive evinde lig; han har beredt sin Trone til Dom.
9. Og han skal dømme Verden Retfærdighed; han skal afsige Dom over Folkene med Retvished.
10. Og Herren være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!
11. Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, Herre!
12. Lovsynger Herren, som bor paa Zion, kundgører iblandt Folkene hans Gerninger!
13. Thi han, som hævner Blod, kommer dem i Hu, han har ikke glemt de elendiges Skrig.
14. Herre, vær mig naadig, se, hvad jeg maa taale af dem, som hade mig, du som ophøjer mig fra Dødens Porte,