13. Kendes vel dine Undere i Mørket eller din Retfærdighed i Forglemmelsens Land?
14. Men jeg har raabt til dig Herre! og min Bøn kommer dig i Møde om Morgenen.
15. Hvorfor, Herre! forkaster du min Sjæl du skjuler dit Ansigt for mig.
16. Elendig er jeg og som en døende fra min Ungdom af; jeg bærer paa Rædsel for dig, jeg maa fortvivle.
17. Din Vredes Flammer ere gaaede hen over mig.
18. Rædsler for dig have tilintetgjort omspændt mig tilsammen. Du har fjernet min Ven og Stalbroder langt fra mig; mine Kyndinger ere Mørkets Sted.