48. og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene;
49. han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud;
50. bo han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten;
51. og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte
52. men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden;
53. og han ledede dem tryggelig, at de ikke frygtede; men Havet skjulte deres Fjender.
54. Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet;
55. og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte.
56. Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd.
57. Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue.
58. Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder.
59. Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare.
60. Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene.
61. Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.
62. Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv.
63. Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang.
64. Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke.
65. Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin.
66. Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam.
67. Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme;