13. Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
14. Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
15. Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
16. Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.
17. Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken.
18. Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst.
19. Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken?
20. Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk?
21. Derfor, da Herren hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel,
22. fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse.
23. Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre.
24. Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn.
25. Hver aad de Stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse.
26. Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke.
27. Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand.
28. Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger.