1. En Undervisning; af Asaf. Mit Folk! vend dine øren til min Lære, bøjer eders øren til min Munds Tale!
2. Jeg vil oplade min Mund med Ordsprog, jeg vil udgyde morke Taler fra fordums Tid,
3. dem, som vi have hørt og vide, og vore Fædre have fortalt os.
4. Dette ville vi ikke dølge for deres Børn, for den Slægt, som kommer herefter, men forkynde Herrens megen Pris og hans Styrke og hans underfulde Gerninger, som han har gjort.
5. Saadan oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hv ilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn,
6. paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,
7. og at de maatte sætte deres Haab paa Gud og ikke glemme Guds Gerninger, men bevare hans Bud;
8. og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.
9. Efraims Børn vare rustede Bueskytter, men svigtede paa Stridens Dag.
10. De holdt ikke Guds Pagt og vægrede sig ved at vandre i hans Lov.
11. Og de glemte hans Gerninger og hans underfulde Ting, som han havde ladet dem se.
12. For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark.
13. Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge.
14. Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys.
15. Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb.
16. Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder.