8. Vil da Herren forkaste i al Evighed og; ikke vedblive at være naadig mere?
9. Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
10. Har Gud glemt at være naadig eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? Sela.
11. Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.
12. Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.
13. Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.
14. Gud! din Vej er i Hellighed; hvo er en Gud stor som Gud?
15. Du er den Gud, som gør underfulde Ting, du har kundgjort din Styrke iblandt Folkene.
16. Du genløste dit Folk ved din Arm, Jakobs og Josefs Børn. Sela.
17. Vandene saa dig, Gud! Vandene saa dig, de bleve bange, ja, Afgrundene bævede.
18. De tykke Skyer udøste Vand, de øverste Skyer udgave Drøn, ja, dine Pile foore frem.
19. Din Tordens Drøn rullede, Lynet oplyste Jorderige; Jorden bævede og skælvede.