4. Jeg vil komme Gud i Hu og jamre lydt; Jeg vil tale, og min Aand maa forsmægte. Sela.
5. Du holdt mine Øjne vaagne, jeg er bleven bekymret og taler ikke.
6. Jeg tænkte paa de fordums Dage, paa de længst henrundne Aar.
7. Jeg vil komme min Strengeleg i Hu om Natten; jeg vil tale i mit Hjerte, og min Aand skal granske.
8. Vil da Herren forkaste i al Evighed og; ikke vedblive at være naadig mere?
9. Er hans Miskundhed ude evindelig? har hans Tilsagn faaet Ende fra Slægt til Slægt?
10. Har Gud glemt at være naadig eller har han i Vrede tillukket sin Barmhjertighed? Sela.
11. Da sagde jeg: Dette er min Lidelse; at forandre det staar i den Højestes højre Haand.
12. Jeg vil komme Herrens Gerninger i Hu; jeg vil komme dine underfulde Ting fra fordums Tid i Hu.
13. Og jeg vil grunde paa al din Gerning; og jeg vil tale om dine Idrætter.