Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 75:1-10 Danske Bibel 1871 (DA1871)

1. Til Sangmesteren; "fordærv ikke" en Psalme af Asaf, en Sang.

2. Vi takke dig, Gud! vi takke, og nær er dit Navn; man fortæller dine underfulde Gerninger.

3. Thi "jeg vil gribe den bestemte Tid, jeg vil dømme med Retfærdighed.

4. Hensmeltede end Jorden og alle dens Beboere, jeg har dog sat dens Piller fast". Sela.

5. Jeg sagde til Daarerne: Værer ikke Daarer! og til de ugudelige: Opløfter ikke Horn!

6. Opløfter ikke eders Horn imod det høje, taler ej med knejsende Nakke!

7. Thi Ophøjelse kommer ikke af Øster eller af Vester, ej heller af Ørken;

8. men Gud er den, som dømmer; han nedtrykker den ene og ophøjer den anden.

9. Thi der er et Bæger i Herrens Haand med skummende Vin; det er fuldt af blandet Vin, og han skænker ud deraf; men Bærmen deraf maa de indsuge og drikke, alle de ugudelige paa Jorden.

10. Og jeg vil forkynde det evindelig; jeg vil lovsynge Jakobs Gud. Og jeg vil afhugge alle de ugudeliges Horn; men den retfærdiges Horn skal ophøjes.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 75