6. Derfor har Hovmod prydet dem som en Kæde, Vold skjuler dem som et Smykke.
7. Deres Øjne staa ud af Fedme; Hjertets Tanker faa Fremgang.
8. De haane og tale i Ondskab om at øve Vold; fra det høje tale de.
9. De sætte deres Mund i Himmelen, og deres Tunge farer frem paa Jorden.
10. Derfor vender deres Folk hid, og Vand i fulde Drag uddrikkes af dem.
11. Og de sige: Hvorledes skulde Gud vide det? og er der Kundskab hos den Højeste?
12. Se, disse ere de ugudelige; dog ere de rolige til evig Tid, de forøge deres Gods.
13. Kun forgæves har jeg. renset mit Hjerte og toet mine Hænder i Uskyldighed.
14. Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.