16. Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
17. indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18. Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
19. Hvorledes ere de i et øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.
20. De ere ligesom en Drøm; naar een er opvaagnet; Herre! naar du opvaagner, vil du foragte deres Billede.
21. Da mit Hjerte var bittert, og; det stak mig i mine Nyrer,
22. var jeg ufornuftig og kunde ikke forstaa noget, jeg var som et Dyr fordi;
23. Men jeg vil stedse blive hos dig; du holder ved min højre Haand.
24. Du leder mig efter dit Raad, og derefter optager du mig til Ære.
25. Hvem har jeg i Himlene? og lige med dig har jeg ikke Lyst til noget paa Jorden.
26. Forsmægter mit Kød og mit Hjerte, saa er Gud mit Hjertes Klippe og min Del evindelig.
27. Thi se, de som holde sig langt borte fra dig, omkomme; du udrydder hver den, som ved Bolen viger af fra dig.
28. Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, Herre, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.