14. Og dog blev jeg plaget den ganske Dag, og min Straf var der hver Morgen.
15. Dersom jeg havde sagt: Jeg vil føre saadan Tale; se, da havde jeg handlet troløst imod dine Børns Slægt.
16. Og jeg tænkte efter for at forstaa det; men det var en Kval i mine Øjne,
17. indtil jeg gik ind i Guds Helligdomme og gav Agt paa deres Endeligt.
18. Kun paa slibrige Steder sætter du dem; du lader dem falde til at ødelægges.
19. Hvorledes ere de i et øjeblik gaaede til Grunde? de ere omkomne, de have faaet Ende ved Forskrækkelserne.