11. sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.
12. Gud! vær ikke langt fra mig; min Gud! skynd dig at hjælpe mig!
13. Lad dem beskæmmes, fortæres, som staa imod min Sjæl, lad dem iføres Forhaanelse og Skændsel, som, søge min Ulykke.
14. Men jeg vil altid haabe, og al din Pris vil jeg endnu mangfoldiggøre.
15. Min Mund skal fortælle din Retfærdighed, din Frelse den ganske Dag; thi jeg ved ikke Tal derpaa.
16. Jeg vil komme frem med Herrens, Herrens vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdiahed, din alene.
17. Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.
18. Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.
19. Og din Retfærdighed strækker sig, o Gud! til det høje; du, som har gjort store Ting, Gud! hvo er som du?