1. Herre! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!
2. Red mig ved din Retfærdighed og udfri mig; bøj dit øre til mig og frels mig!
3. Vær mig en Klippe til Bolig hvorhen jeg altid kan ty, du, som har befalet at frelse mig; thi du er min Klippe og min Befæstning.
4. Min Gud! udfri mig af en ugudeligs Haand, af dens Haand, som gør Uret, og som undertrykker.
5. Thi du er min Fortrøstning; Herre, Herre! du er min Tillid fra min Ungdom af.
6. Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.
7. Jeg har været for mange som et Under; men du er min stærke Tillid.
8. Lad min Mund fyldes med din Lovsang, don ganske Dag med din Pris.
9. Forkast mig ikke i Alderdommens Tid; forlad mig ikke, naar min Kraft forgaar!
10. Thi mine Fjender tale imod mig, og de, som tage Vare paa min Sjæl, raadføre sig med hverandre,
11. sigende: Gud har forladt ham, forfølger og griber ham; thi der er ingen, som frier.