Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 68:9-25 Danske Bibel 1871 (DA1871)

9. Da bævede Jorden og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.

10. En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.

11. Din Hjord bosatte sig i Landet, du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.

12. Herren lader Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.

13. Hærskarernes Konger fly de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.

14. Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dugs Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.

15. Naar den almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.

16. Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.

17. Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.

18. Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.

19. Du opfór i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!

20. Lovet være Herren fra Dag til Dag! lægger han os en Byrde paa, saa er Gud dog vor Frelse. Sela.

21. Vi have en Gud, som er en Gud til Frelse, og hos den Herre, Herre ere Udgange fra Døden.

22. Men Gud skal knuse sine Fjenders Hoved, dens haarrige Isse, som vandrer frem i sin Skyld.

23. Herren sagde: Jeg vil føre dem tilbage fra Basan, jeg vil føre dem tilbage fra Havets Dybheder,

24. paa det din Fod maa vade i Blod, og dine Hundes Tunge faa sin Del af Fjenderne.

25. Gud! de saa dine Tog, min Guds, min Konges Tog i Hellighed.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 68