1. Til Sangmesteren, af David; en Psalme, en Sang.
2. Gud staar op, hans Fjender adspredes, og de, som hade ham, fly For hans Ansigt.
3. Som Røg driver bort, vil du bortdrive dem; som Voks smelter for Ild, skulle de ugudelige omkomme for Guds Ansigt.
4. Men de retfærdige skulle glædes de skulle fryde sig for Guds Ansigt og juble med Glæde.
5. Synger for Gud, lovsynger hans Navn, baner Vej for ham, som farer frem igennem Ørkenen; Herren er hans Navn, og fryder eder for hans Ansigt.
6. Faderløses Fader og Enkers Dom, mer er Gud i sin hellige Bolig.
7. Gud lader de enlige bo i Huse llan udfører de bundne i Frihed; kun de genstridige bo i det fortørrede Land.
8. Gud! da du drog ud foran dit Folk, da du skred frem gennem Ørkenen (Sela.):
9. Da bævede Jorden og Himlene dryppede for Guds Ansigt, hint Sinaj! for Guds, Israels Guds Ansigt.
10. En Regn af Gaver lod du strømme ned, o Gud! din Arv, som var træt, styrkede du.
11. Din Hjord bosatte sig i Landet, du beredte det, Gud! for den elendige ved din Godhed.
12. Herren lader Ordet udgaa; de Kvinder, som bringe glad Budskab, ere en stor Hær.
13. Hærskarernes Konger fly de fly; og hun, som bor i Huset, uddeler Bytte.
14. Naar I ligge mellem Foldene, er det som en Dugs Vinger, skjulte med Sølv, og hvis Vingefjedre ere indsprængte med Guldets gyldengrønne Glans.
15. Naar den almægtige spreder Konger derudi, da falder der Sne paa Zalmon.
16. Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.
17. Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, Herren vil bo derpaa evindelig.
18. Guds Vogne ere to Gange ti Tusinde, tusinde Gange tusinde; Herren er iblandt dem som paa Sinaj i Hellighed.
19. Du opfór i Højheden, du bortførte Fanger, du annammede Gaver iblandt Mennesker, ja, endog iblandt de genstridige, at du maa blive boende, o Herre, o Gud!