1. Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; "et gyldent Smykke"; til at læres;
2. der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.
3. Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!
4. Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.
5. Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.
6. Men nu har du givet dem, som dig frygte; et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela),
7. paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!
8. Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.
9. Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn; Juda er min Herskerstav.
10. Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!
11. Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?