4. Bind dit Sværd ved din Side, du vældige! Min Majestæt og din Herlighed;
5. og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandhed og Mildhed med Retfærdighed, og din høre Haand skal lære dig forfærdelige Ting.
6. Dine Pile ere skærpede; Folkene skulle falde under dig, Kongens Fjenders Hjerte rammes.
7. Gud! din Trone bliver evindelig og altid, dit Riges Spir er Rettens Spir.
8. Du elsker Retfærdighed og hader Ugudelighed; derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie frem, for dine Medbrødre.
9. Alle dine Klæder dufte af Myrra og Aloe og Kasia; du gaar ud af de Elfenbens Paladser fra dem, som have glædet dig.
10. Kongedøtre ere iblandt dine Herligheder; Dronningen staar ved din højre Haand i Guld fra Ofir.
11. Hør, Datter! og se til og bøj dig øre og glem dit Folk og din Faders Hus!
12. saa skal Kongen faa Lyst til din Skønhed; thi han er din Herre, og du skal tilbede ham.
13. Og Tyrus's Datter skal komme med Skænk og bede ydmygeligt for dit Ansigt: De rige iblandt Folket.
14. Kongedatteren derinde er aldeles herlig, hendes Klæder ere af Gyldenstykke.
15. Hun føres frem for Kongen i stukne Klæder; Jomfruerne, hendes Veninder, gaa efter hende, de føres ind til dig.
16. De føres frem med Glæde og Fryd, de komme i Kongens Palads.
17. Dine Sønner skulle være i dine Fædres Sted, dem skal du sætte til Fyrster paa den hele Jord. Jeg vil lade dit Navn ihukomlnes iblandt alle Slægter; derfor skulle Folkene love dig evindelig og altid.