1. Til Sangmesteren; til "Lillierne"; af Koras Børn; en Undervisning; en Sang om Kærlighed.
2. Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg siger: Mine Idrætter gælde Kongen; min Tunge er en Hurtigskrivers Pen.
3. Du er meget dejligere end Menneskens Børn, Ynde er udgydt paa dine Læber, derfor velsignede Gud dig evindelig.
4. Bind dit Sværd ved din Side, du vældige! Min Majestæt og din Herlighed;
5. og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandhed og Mildhed med Retfærdighed, og din høre Haand skal lære dig forfærdelige Ting.
6. Dine Pile ere skærpede; Folkene skulle falde under dig, Kongens Fjenders Hjerte rammes.
7. Gud! din Trone bliver evindelig og altid, dit Riges Spir er Rettens Spir.
8. Du elsker Retfærdighed og hader Ugudelighed; derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie frem, for dine Medbrødre.
9. Alle dine Klæder dufte af Myrra og Aloe og Kasia; du gaar ud af de Elfenbens Paladser fra dem, som have glædet dig.
10. Kongedøtre ere iblandt dine Herligheder; Dronningen staar ved din højre Haand i Guld fra Ofir.
11. Hør, Datter! og se til og bøj dig øre og glem dit Folk og din Faders Hus!
12. saa skal Kongen faa Lyst til din Skønhed; thi han er din Herre, og du skal tilbede ham.
13. Og Tyrus's Datter skal komme med Skænk og bede ydmygeligt for dit Ansigt: De rige iblandt Folket.
14. Kongedatteren derinde er aldeles herlig, hendes Klæder ere af Gyldenstykke.