2. Gud! vi have hørt det med vore Øren, vore Fædre have fortalt os det, den Gerning du gjorde i deres Dage, i fordums Dage.
3. Du fordrev Hedningerne ved din Haand, men dem plantede du; du handlede ilde med Folkene, men dem udbredte du.
4. Thi ikke ved deres Sværd indtoge de Landet, og deres Arm hjalp dem ikke, men din højre Haand og din Arm og dit Ansigts Lys, fordi du havde Behagelighed til dem.
5. Gud! du, ja, du er min Konge; befal Jakobs Frelse at komme!
6. Ved dig ville vi nedstøde vore Fjender; i dit Navn ville vi nedtræde dem, som staa op imod os.
7. Thi jeg forlader mig ikke paa min Bue, og mit Sværd kan ikke frelse mig.
8. Men du har frelst os fra vore Fjender, og du har beskæmmet dem, som os hadede.
9. Vi prise Gud den ganske Dag, og vi takke dit Navn evendelig. Sela.
10. Alligevel har du forknstet os og os beskæmmes og vil ikke drage ud med vore Hære.
11. Du lader os vige tilbage for Modstanderen, og de, som os hade, have gjort sig Bytte.
12. Du giver os hen som Faar til at fortæres og har spredt os iblandt Hedningerne.
13. Du sælger dit Folk, og det for intet, og du fik ingen stor Pris for dem.