18. Alt dette er kommet over os, dog have vi ikke glemt dig, og vi have ikke handlet falskelig imod din Pagt.
19. Vort Hjerte vendte sig ikke bort, og vor Gang bøjede ikke af fra din Vej,
20. saa at du skulde knuse os i Dragers Bo og skjule os med Dødens Skygge.
21. Dersom vi havd glemt vor Guds Navn og udbred vore Hænder til en fremmed Gud.
22. Skulde Gud da ikke udfinde det efterdi han kender Hjertets skjulte Tanker.
23. Men vi blive ihjelslagn for din Skyld den ganske Dag, ere regnede som Slagtefaar.
24. Vaagn op, hvorfor vil du sove, Herre? Vaagn op, forkast os i evindelig!
25. Hvorfor vil du skjule dit Ansigt, glemme vor Elendighed og vor Trængsel?
26. Thi vor Sjæl er nedbøjet i Støvet, vor Krop hænger ved Jorden. Rejs dig til vor Hjælp og forløs os for din Miskundheds Skyld!