22. Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.
23. Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.
24. Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.
25. Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.
26. Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.
27. Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.
28. Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige; de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.
29. De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.
30. En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.
31. Hans Guds Lov er i hans Hjerte hans Trin skulle ikke glide.