18. Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.
19. De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes
20. i Hungers Dage de ugudelige skulle omkomme, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsundne, i Røg forsvundne.
21. En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.
22. Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.
23. Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.
24. Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.
25. Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.
26. Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.
27. Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.
28. Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige; de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.
29. De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.
30. En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.
31. Hans Guds Lov er i hans Hjerte hans Trin skulle ikke glide.
32. En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.
33. Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.
34. Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.
35. Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.
36. Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.
37. TagVare paa ja, den retsindige, og se hen til den oprigtige; thi Fredens Mand har en Fremtid.