11. Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.
12. Den ubudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.
13. Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.
14. De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fselde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.
15. Deres Sværd skal I, komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
16. Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.
17. Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.
18. Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.
19. De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes
20. i Hungers Dage de ugudelige skulle omkomme, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsundne, i Røg forsvundne.
21. En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.
22. Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.
23. Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.
24. Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.
25. Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.
26. Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.