5. Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke.
6. Herre! din Miskundhed er i Himlene; din Sandhed naar til Skyerne.
7. Din Retfærdighed er som Gudshjerge; dine Domme som det store Dyb; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
8. Gud! hvor Dyrebar er din Miskundhed; og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.
9. De skulle mættes af dit Hus's Fedme, og du skal give dem at drikke af din Lifligheds Bæk.
10. Thi hos dig er Livets Kilde; i dit Lys skulle vi se Lys.
11. Lad din Miskundhed vare ved imod dem, som dig kende, og din Retfærdighed imod de oprigtige af Hjertet.
12. Lad den hovmodiges Fod ikke komme over mig og de ugudeliges Haand ikke bortstøde mig. Hist faldt de, som gjorde Uret; de bleve nedstødte og kunde ikke staa op.