1. Til Sangmesteren; af David, Herrens Tjener.
2. Den ugudeliges Overtrædelser sige mig inden i mit Hjerte: Der er ikke Guds Frygt for hans Øjne.
3. Thi han smigrer for sig selv i sine Øjne, med Hensyn til, at hans Misgerning skulde blive fundet og hadet.
4. Hans Munds Ord ere Uret og Svig; han har ladet af at handle viselig, at gøre godt.
5. Han optænker Uret paa sit Leje; han stiller sig paa en Vej, der ikke er god, det onde forkaster han ikke.
6. Herre! din Miskundhed er i Himlene; din Sandhed naar til Skyerne.
7. Din Retfærdighed er som Gudshjerge; dine Domme som det store Dyb; Herre! du frelser Mennesker og Dyr.
8. Gud! hvor Dyrebar er din Miskundhed; og Menneskens Børn skulle skjule sig under dine Vingers Skygge.
9. De skulle mættes af dit Hus's Fedme, og du skal give dem at drikke af din Lifligheds Bæk.