11. Herrens Raad bestaar evindelig, hans Hjertes ranker fra Slægt til Slægt.
12. Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
13. Herren skuede ud fra Himmelen, han saa alle Menneskens Børn.
14. Han saa ned fra sit Højsæde til alle Jordens Indbyggere.
15. Han er den, som danner deres Hjerter til Hobe, som agter paa alle deres Gerninger.
16. En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig fries ikke ved stor Kraft.
17. Hesten slaar fejl til Frelse og kan ikke redde ved sin store Styrke.
18. Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
19. for at fri deres Sjæl fra. Død og holde dem i Live i Hungersnøden.
20. Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.
21. Thi i ham glædes vort Hjerte; thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
22. Herre! din Miskundhed være over os, ligesom vi haabe paa dig!