Gamle Testamente

Nye Testamente

Salme 22:17-30 Danske Bibel 1871 (DA1871)

17. Thi Hunde have omgivet mig; de ondes Hob har omringet mig; de have gennemboret mine Hænder og mine Fødder.

18. Jeg kan tælle alle mine Ben; de se til, de se paa mig.

19. De dele mine Klæder imellem sig og kaste Lod om mit Klædebon.

20. Men du, Herre, vær ikke langt borte! min Styrke, skynd dig at hjælpe mig!

21. Red min Sjæl fra Sværdet, min eneste fra Hundes Vold!

22. Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.

23. Jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, midt i Forsamlingerl vil jeg love dig.

24. I, som frygte Herren, lover ham! al Jakobs Sæd, ærer ham! og bæver for ham, al Israels Sæd!

25. Thi han har ikke foragtet og ej havt Vederstyggelighed for den elendiges Elendighed og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

26. Fra dig begynder min han Lovsang i en stor Forsamling; jeg vil betale mine Løfter i Paasyn af dem, som frygte ham.

27. De sagtmodige skulle æde og mættes, Herren skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!

28. Alle Verdens Ender skulle komme det i Hu og omvende sig til Herren; og I, alle Hedningernes Slægter skulle tilbede for dit Ansigt.

29. Thi Riget hører Herren til, og han hersker over Hedningerne.

30. Alle mægtige paa Jorden skulle æde og tilbede; for ham skulle alle de bøje sig, som sank i Muld, og den, som ikke kunde holde sin Sjæl i Live.

Læs fyldestgørende kapitel Salme 22